Om Traditionen Tro

fastelavn-aeroeskoebingVi er en gruppe på seks ”fastelavnsinteresserede”, der første gang mødtes 20. maj 2009.

Vi har forskellige erfaringer, nogle er indfødte på øen, og har haft det med sig altid, andre er kommet til..

Vores mål var igen at kunne fylde Ærøskøbings gader med masker, og sætte fokus på at bevare de gamle traditioner.

I første omgang fastelavnstraditionerne, men også Hellig Tre Konger på Vestærø og andre ærøske traditioner.

I ”gamle dage” var der over 100 masker fastelavnsmandag, efterhånden var der kun 20-30 stykker.

Vi besluttede os til at ”puste liv” i traditionen igen.

Gruppen var: Jette Bjerrum,  Lone Folmer, Johan Koch,  Gunver Groth Haals og Jette Roust Iversen

Gruppens første initiativ var at lave et informationsmøde beboerhuset ”Mamrelund”, hvor nye og gamle masker kunne mødes og interesserede kunne høre om, hvordan der er at holde ”åbent hus”.

Meningen var også, og er stadig den, at hvis man er ny, kan man komme til at følges med en eller flere ”erfarne” , som har prøvet maskerend før.

Mødet var en succes med stor opbakning, ca. 20 nye masker kom på gaden, og vi havde maskefald på Højskolen.

.. og succesen har holdt ved – sidste år var der ligeledes flere nye masker på gaden, og også ærøboere der tidligere har haft tradition for at gå, var med igen.

Det er også vigtigt for traditionen, at vi har et sted, hvor maskerne kan falde ved midnatstid. Den opgave påtager vi os hvert år at løse.

Traditionen Tro holder til i aktivitetshuset ”Ovenpå” hvor vi har den øverste lejlighed til rådighed.

Her har vi alt mulig tøj til udklædning, som vi låner ud gratis, til alle der skal gå maske eller klædes ud i anden anledning.

Vi har gammel tøj, uniformer, kjoler, frakker, pelse, tasker, tørklæder, forklæder, underligt undertøj, bælter, briller, parykker, handsker m.m. og ikke mindst MASKER. (og vi vil gerne have flere)

Vi tager gerne imod udklædningsstøj, men tager os retten til at sortere i det.

Det er svært at købe masker, men Janni fra den ”Grønne Gren” har fået en sending, her kan vi formidle salget efter aftale.

Reparations-afdeling.

Hver onsdag fra kl 19.00

-Tøjet skal efterses og repareres

– Noget skal stryges

-Billeder skal i ramme

-Vil nogle sy nissetøj?

– eller find selv på noget!

Karen Magrethe Josefsen har åbent i syafdelingen i “AHOP” i dette tidsrum, og vi må gerne benytte deres dejligt opvarmede lokale, deres symaskine og strygebræt.

Der kan laves kaffe.

 

God fornøjelse.